Når du har en café eller restaurant med udeservering, er det vigtigt, at du sørger for at området ser indbydende ud til nye gæster. Det kræver gode møbler, pæne omgivelser, en flot facade samt et smilende personale.
De fleste vælger cafémøbler i træ. De er stilrene og elegante, men du kan samtidig gøre dem behagelige med de rette hynder og puder. En ulempe ved træmøbler kan være, at de skal vedligeholdes løbende for at holde sig pænt, men det kræver blot den rette træbeskyttelse, og så er de så gode som nye endnu engang.
Derudover kan det gøre en verden til forskel, når du vælger at pynte med fine detaljer i dit udeområde. Det kan være lanterner, krukker med blomster eller små oliventræer, som skaber en hyggelig stemning, der får gæsterne til at placere sig lige præcis ved din café.
Som caféejer skal man huske, at nye gæster ikke ved, at du har en fremragende Cafe Latte eller et lækkert stykke gulerodskage. Derfor er det vigtigt ikke at undervurdere, hvor væsentligt udendørsområdet er.
Det er også en god idé at have parasoller, markiser, varmelamper og tæpper til rådighed, så du ligeså har gode rammer, når vejret ikke er det allerbedste.
En pæn facade kan godt være et større arbejde, men ikke desto mindre er det vigtigt for ikke at afskrække gæsterne. Hvis du er ny caféejer, kan du starte med at få malet facaden og lave et flot logo med navnet på din café. Det vil skabe blikfang for de forbipasserende gæster.